Reproduktion
Hopper er sæsonmæssigt polyøstrale, dvs. de har flere brunster i
sæsonen, som hos hopper i naturen strækker sig fra slutningen af
vinteren (februar) til sensommer/efterår. Under de forhold vi holder
heste i dag, kommer nogle hopper i brunst hele året rundt.
Brunsterne i starten og slutningen af sæsonen er ofte lange og evt.
uregelmæssige. Kvaliteten af brunsterne i disse perioder er sjældent
god. Den optimale periode er april-juni.
Cyklus, dvs. brunst + perioden efter til næste brunst varer 21 dage. Der
går altså ca. 3 uger mellem hver brunst. Hoppens brunst (”når den er
hestegal”) varer fra 2-10 dage, normalt ca. 5-6 dage. Ægløsningen finder
sted ca. 2/3 del henne i brunsten.
Naturlig bedækning foregår typisk hver eller hver anden dag i brunsten.
De fleste hingsteholdere der bedækker naturligt med deres hingst,
forlanger en ren svaberprøve inden bedækning, dvs. en dyrlæge har
udtaget en prøve og kigget efter, om der er bakterier i børen
(livmoderen).
Ved inseminering udfører man typisk follikelkontrol. Follikler er de
store væskefyldte ”blærer” som man på scanning ser på hoppens æggestok.
Inde i disse ligger ægcellen, som frigøres ved ægløsning, hvorefter den
transporteres via æglederen mod børen. Undervejs sker en evt.
befrugtning. Ved follikelkontrol undersøger man æggestokkene ved
scanning og med hånden for at kunne inseminere så tæt på ægløsningen som
muligt. Efter ægløsning dannes et såkaldt gult legeme på æggestokken,
hvor folliklen var. Dette er hormonproducerende væv, som er nødvendigt
for at opretholde en drægtighed. Så længe dette findes kan der ikke ske
ægløsning - men der vokser follikler frem, som forsvinder igen. Er
hoppen ikke drægtig forsvinder det gule legeme igen efter ca. 14 dage,
hvorefter der kommer en ny brunst med ægløsning. Bliver ægget befrugtet
i æggelederen går der ca. en uge før fosteret kommer ned i børen. Dette
muliggør, at man kan skylle og behandle en hoppe mod infektion i børen i
dagene lige efter ægløsning uden at påvirke fosteret.
Inseminering med fersk sæd er når
hoppen står ved siden af hingsten som tappes, og hoppen derefter straks
insemineres.
Inseminering med kølesæd er når
sæden blandes med en fortynder, som sikrer sædens overlevelse et stykke
tid og herefter køles ned til 5 grader. Herefter kan sæden sendes i en
kølecontainter til andre steder i landet (max 24 timer transport).
Inseminering med kølesæd skal helst ske inden for 24 timer fra
ægløsning. Ved scanninger af æggestokke og bør, sammenholdt med hoppens
brunsttegn, finder man det mest optimale tidspunkt for inseminering.
Inseminering med frostsæd vil sige,
at hoppen insemineres med sæd, har været frosset ned, ofte i en længere
periode (måneder-år). Disse froststrå med sæd opbevares ofte hos
bestemte dyrlæger rundt i landet, der har dem på lager. Insemineringen
skal foretages inden for 8 timer fra ægløsning. Dette kræver derfor
scanning af hoppen med 8 timers mellemrum. Det udføres derfor som
hovedregel kun på de større insemineringsstationer.
Nogle hopper reagerer på det transportmedie, som sæden er i, når den
kommer som køle/frostsæd (enkelte hopper reagerer også på sæden i sig
selv, altså ved fersk sæd) Denne reaktion på noget ”fremmed” i børen
medfører væskedannelse, som ses ved scanning efter inseminering. Dette
kan betyde et ”fjendtligt” miljø for fosteret. Derfor skal disse hopper
skylles efter inseminering så væsken fjernes.
Andre nødvendige undersøgelser og behandlinger kan være:
- svaberprøve: med en vatpind, der føres ind i børen, undersøges denne
for bakterier
- børskylning og behandling: hvis der findes bakterier i børen skylles
denne og behandles med antibiotika
- skylleprøve: en prøve tages af skyllevandet efter en børskylning og
undersøges for bakterier
- hormonbehandling: af forskellige årsager kan det være nødvendigt at
stimulere ægløsning med hormonindsprøjtning, eller det kan være et gult
legeme man ønsker at få til at forsvinde.
- Caslicks operation: Nogle hopper har fra naturens side en skedeåbning,
der er placeret på en måde, så der kan suges luft ind i børen. Andre kan
være revnet ved en tidligere foling. For at undgå, at der kan suges luft
og dermed bakterier ind i børen, syes et par sting øverst i skeden. Det
foregår under lokalbedøvelse. Hopper, der har fået dette gjort, bør
klippes lidt op ca. 1 måned inden foling året efter.
Undersøgelse for drægtighed.
I nogle tilfælde kan en fosterblære ses ved scanning allerede omkring dag 13. Normalt scannes dag 16, da fosteret her har fået en hvis størrelse. Dette tidspunkt er optimalt til opdagelse af tvillingdrægtighed. Heste aborterer meget ofte, hvis de bliver i fol med tvillinger. Derfor klemmer man den ene fosterblære væk, hvis der er to. Omkring dag 19 mister fosterblæren sin cirkulære form, og man overser nemmere, at der er to, hvis de ligger tæt. Derfor anbefales scanning d. 16. På dette tidspunkt er det dog ikke muligt at se selve fosteret. Hvis man gentager scanningen omkring d.25 kan selve fosteret erkendes, og der kan ses hjerteslag. Fra ca. dag 30 begynder fosteret at ”sætte sig fast”, at danne moderkage. Indtil da er fosteret stadig meget følsomt og en del forsvinder helt naturligt inden dette stadie. Derfor kan en håndprøve anbefales omkring dag 40. Dette øger sikkerheden for at drægtigheden bevares. Der kan stadig ske fostertab. Dette opdager man typisk ikke, fosteret er stadig meget lille. Pga. hormonforandringer ved moderkagedannelse kommer hoppen ofte ikke i brunst igen, selv om hun mister drægtigheden efter dag 40. Hvis man ønsker fosteret forsikret, forlanger forsikringsselskaberne, at hoppen håndundersøges omkring dag 70 for at sikre, at hun er drægtig, når forsikringen træder i kraft.. En anden metode til at påvise drægtighed er vha. en blodprøve. En blodprøve fra hoppen kan foretages fra dag 40 til 120 men en meget usikker metode.