Kiropraktik

Undersøgelse og behandling foregår i stalden, hvis der er tilpas plads over og omkring hesten, ellers et sted hvor disse forhold kan opfyldes.

Hvordan foregår det?

Hesten:

Undersøgelse og behandling foregår i stalden, hvis der er tilpas plads over og omkring hesten, ellers et sted hvor disse forhold kan opfyldes.

1: Historie – hestens brug, tidligere sygdomshistorie og evt. nuværende problemer

2: Inspektion: Hvordan er overlinjen? Eksteriør? Benstilling? Hævelser? mm.

3. Palpation: Hesten mærkes igennem for ømhed, varme/kulde, hævelser, stramme muskler mm.

4. Check af nervesystem via reflekser

5. Bevægelse: ligeud+ longe.

Halthed ? Vigtigt at haltheder undersøges grundigt ved en til bunds-

gående halthedsundersøgelse hos dyrlægen.

Hvordan bevæger hesten ryg, hals og hoved ?

Balance?

6: Selve den kiropraktiske undersøgelse:

Alle led i kroppen undersøges for bevægelse

Ved unormal bevægelse behandles leddet.

7. Der lægges en plan for videre behandling, øvelser, brug mv.

Afhængigt at situationen indgår check af sadel, bid og sko/beskæring også i undersøgelsen.

Hunden:

Undersøgelsen foregår på klinikken. Så vidt muligt i et roligt rum og så vidt muligt med hunden afslappet.

1. Historie: Hvordan er hundens dagligdag, tidligere problemer, nuværende problemer?

2. Inspektion: Står hunden på en bestemt måde, svage eller stærke muskler mm

3. Palpation: Hunden mærkes efter for ømhed, kulde/varme, hævelser mm

4. Check af nervesystem

5. Hunden ses i bevægelse: Halthed? Balance? Haleføring?

6. Kiropraktisk undersøgelse:

Alle led i kroppen undersøges for bevægelse

Ved unormal bevægelse behandles leddet.

7. Plan for videre forløb.

Efter behandlingen kan man se en reaktion hos dyrene. Nogle bliver meget trætte, nogle bliver lidt utilpasse, nogen gange bliver problemet forværret for en kort tid. Generelt bør reaktionen være overstået inden for 48-76 timer. Man kan dog se, at en halthed pludselig kommer frem, fordi behandlingen har fjernet de kompensationer dyret ellers har lavet for at skjule haltheden, Denne halthed kan så udredes og forhåbentlig behandles.

De første dage efter behandlingen skal dyret derfor ikke anstrenges, men bevæges meget på en stille og rolig måde. Dvs. fold med rolige heste, gåture, løs i haven alene eller i nogle tilfælde let ridning.

Derefter starter træningen igen, nogle gange med lidt ændret indhold for at bygge de rigtige muskler op.

Kæbeleddet:

I det daglige er der nok ikke mange, der tænker over kæbeleddets betydning. Leddet er tæt forbundet med forreste nakkehvirvler og tungebenet. Det har en yderst vigtigt funktion for balancen, og problemer med kæbeleddet kan i høj grad medføre problemer med nakkehvirvlerne og dermed ned gennem rygraden.

Især hos hest er dette af stor betydning pga. deres tænder. Fordi hestens tænder ”vokser” frem i munden fra kæben hele livet og langsomt slides ned, kan der opstå forkert slid og tandproblemer. Disse tandproblemer hindrer hesten i at udføre den normale side-til-side bevægelse med kæberne, når den tygger. Dette påvirker kæbeleddet negativt. Bevægelsen i leddet kan genskabes kiropraktisk, men problemet opstår straks igen, hvis ikke tænderne ordnes (dvs. hesten får noget beroligende og spidser, kroge o.lign. fjernes med en raspe). Kiropraktisk behandlings effektivitet nedsættes altså betragteligt, hvis ikke hestens tænder er i orden. Det vil derfor altid være en forudsætning for fortsat behandling.

Støtteapparat hos heste:

De fleste ved, at hesten som noget specielt kan stå op og sove. Vi mennesker skal bruge muskler for at stå oprejst og bliver derfor trætte og skal ligge ned af og til. Hesten derimod kan stå med minimal brug af muskelkraft. Dette muliggøres af det såkaldte støtte-apparat. Støtteapparatet har endnu en - ikke mindre vigtig - funktion. Når hesten under bevægelse har vægt på 1-2 ben ad gangen overføres, der en kraft, der er mange gange større end hestens egenvægt til benene. Da hestens ben jo består af mange knogler stablet oven på hinanden er det vigtigt, at leddene mellem knoglerne holdes fuldstændigt stabile, så knoglerne ikke trykkes fra hinanden. Den energi eller kraft, der udløses når så meget vægt rammer jorden skal fordeles op gennem benet. Hvis kraften blev i de nederste knogler, ville disse simpelt hen splintres. Den føres i stedet op gennem benet til kroppen, hvor den opsuges af de store muskelgrupper, som kan vibrere og lede kraften videre ud i kroppen. Støtteapparatet sørger for, at knoglerne låses fast, og leddene bliver stabile, så der ikke sker skader, og energien fordeles passivt op i kroppen.

Forben:

Startende nedefra så opsuger hoven en del af energien via den elastiske ballepude, og derfor er korrekt beskæring og sunde hove så vigtigt. Fra knæet og ned låses de nederste led via strække-og bøjesener samt gaffelbånd, som løber for og bag på benet. Nedsat effekt af dette apparat vil bl.a. medføre skader i gaffelbåndet. Kodesenebenene og deres ledbånd spiller en vigtig rolle i stabiliseringen af kodeleddet og skal derfor kunne bevæge sig. Videre op stabiliseres forknæet ved at senerne bagpå presser en lille knogle, kaldet ærtebenet, ind i de forreste rækker af små knogler, der udgør forknæet. Disse knogler passer perfekt sammen, så på den måde kommer leddet med mange små knogler til at virke som en enhed. Kraften fordeles herefter videre op. En let sammentrækning (som er den eneste aktive del) af de store muskler mellem skulderblad og albue forhindrer, at albue og skulder bøjes sammen. I modsætning til os har heste ikke nogen knogle mellem skulderblad og krop. Skulderbladet sidder kun på med muskler, og kroppen hænger i en slynge af disse muskler. Pga. dette føres kraften videre i musklerne, som er bevægelige og kan modtage kraften som fordeles og bruges til bevægelse af kroppen.

Bagben:

Under has er det samme som for forbenets nederste led. I hasen fungerer den lange knogle som svarer til vores hælben(calcaneus) på samme måde som ærtebenet, og hasen stabiliseres. Hos hesten er hasen og knæet forbundet på en måde, der forhindrer, at det ene led kan bøjes eller strækkes uden, at det andet gør samme bevægelse. Via knæskallens bevægelse op over en kam på lårbensknoglen, kan knæet stabiliseres, og hele benet en nu som én knogle op til hofteleddet, som kroppen hviler på. Kraften fordeles således op igennem til de store musklegrupper på bagparten og til bækkenet, som fungerer som motor for hesten (se afsnit om biomekanik).

Pointen her er, at det er utroligt vigtigt, at dette apparat virker for at undgå skader på hestens led i benene. Dels fordi apparatet sikrer stabilitet i benene, dels fordi et ikke-optimalt støtteapparat gør, at hestens muskler bliver trætte under hvile og derfor ikke kan støtte og stabiliserer leddene korrekt. En del af den kiropraktiske undersøgelse består i undersøgelse af benenes led. Så vidt muligt alle ben, men ikke alle heste er villige til at lade bagbenene undersøge. Ved denne undersøgelse undersøges det om alle led fungerer, som de skal, og hvis ikke genskabes bevægeligheden. Overordnet er det dog nerver oppe fra rygmarven, som sørger for, at apparatet fungerer, og det vigtigste er derfor, at alt i rygraden fungerer. Når nervesystemet fungerer korrekt vil støtteapparatet også fungere, og derfor ligger fokus altid primært på rygraden fra hoved til hale.