Nervesystemet:
Nervesystemet er kroppens måde at kommunikere med sig selv og verden omkring på. Overalt i kroppen, i huden, i musklerne, i de indre organer (tarm, hjerte, lever, lunge etc), i led, i øjne, i ører mv. sidder små følesensorer som registrerer tryk, bevægelse, temperatur, kemiske stoffer, smerte. Disse sensorer sender information via nerverne til rygmarven og derfra via rygmarven til hjernen. På den måde får hjernen at vide, hvad der foregår i og omkring kroppen. F.eks. at nu er der mad i maven, om kroppen står eller ligger, at der er ujævnt underlag.
90 % af den information, der kommer ind til hjernen, er information fra bevægelsessensorer, som hele tiden registrere små bevægelser, og hvor kroppen er i rummet. Bevægelse er altså meget vigtigt for at sikre input til hjernen. I hjernen bliver informationen sendt rundt til forskellige centre, og hjernen koordinerer et output, den sender ned gennem rygmarven. Herfra sendes informationen gennem nerverne ud til fx tarmsystemet, så det kan fordøje maden, til muskler så led kan stabiliseres, til lever at nu skal blodet renses. Også immunsystemet er under indflydelse fra hjernen. Alle funktioner i kroppen er altså afhængige af nervesystemet. Hvis ikke hjernen får den korrekte information ind fra kroppen, kan den heller ikke sende den korrekte information ud til kroppen igen.
Al information ind og ud af rygmarven sker via nerver, der kommer ind og ud gennem små tunneler mellem hvirvlerne. Fordi der ikke er meget plads, og nerverne lige her er uden meget beskyttelse, bliver de særdeles følsomme for forandringer som f.eks. hvirvler der ikke bevæger sig normalt. Der opstår en irritation af nerverne. Det betyder, at hjernen modtager ufuldstændig information – som at modtage en e-mail, hvor hvert 3. bogstav mangler. Hjernen kan godt reagere men output informationen bliver ikke korrekt. Ligeledes påvirkes informationen, når den sendes ud af rygmarven til kroppen. Irritation af de udgående nerver kan bl.a. betyde, at nerven hele tiden giver signal om muskelsammentrækning, musklen forbliver sammentrukket og udmattes.
Hvad betyder det så for dyret?
Eksempler:
- Hestens/hundens led bliver ikke stabiliseret ordentligt, og der opstår
med tiden slid og dermed skader på leddet.
- Tarmene bevæger sig for meget på forkerte tidspunkter, hvilket kan
føre til kolik
- Immunsystemet fungerer dårligt. Det medfører enten nedsat modstand
overfor infektioner eller overreaktioner – allergi
- Hunden/hesten tror det kløer, hvor det ikke gør – halekløe og
slikkegranulomer
- Hundens analkirtler bliver ikke tømt, som de skal
- Osv osv osv
Overordnet er det også vigtigt for hjernens funktion, at den får masser
af input. Udover påvirkningen af nerverne, betyder manglende bevægelse
af hvirvlerne også, at bevægelsessensorerne omkring hvirvlerne ikke
sender signaler. Da netop disse signaler udgør en stor del af hjernens
normale input, mangler der stimulering.
Pga. typerne af nerverne sendes besked om bevægelser hurtigere til
hjernen end beskeder om smerte. Dvs. bevægelsesinformationen ”optager”
hjernen først, så smerte ikke opfattes. Derfor kan bevægelse af f.eks.
en kolikhest dæmpe smerter. Når der er mindre bevægelses-information til
hjernen, bliver der bedre ”plads” til smertebesked, og dyrets grænse for
smerte nedsættes ofte.