Månedens dyr
Har du en sjov historie om dit kæledyr eller har det nogle særheder ingen andre har, så skriv et lille oplæg til os og kom med nogle billeder, så kan det være at netop dit dyr bliver udvalgt til Månedens Dyr. Oplæg samt billeder modtages gerne på lise@nysted-dyreklinik.dk
Smådyr
Som smådyrsdyrlæger har Lieve Vink og Henriette Marqvorsen deres faste base på klinikken i Nysted. Vi arbejder begge kun med mindre dyr såsom hund og kat men også marsvin, kaniner og andre kæledyr har deres gang på klinikken. Vi udfører undersøgelse og behandling af diverse sygdomme, herunder operationer som sterilisationer, kastrationer, fjernelse af fremmedlegemer, fjernelse af knuder, kejsersnit mm. Derudover fylder generelle sundhedsundersøgelser og vaccinationer naturligvis en stor del af tiden på klinikken.
Henriette har specielt interesse i ultralydsscanning og undersøger bl.a. for drægtighed og sygdomme i bughule. Henriette er også meget interesseret i adfærdsproblemer hos hunde og har videreuddannet sig en stor del inden for dette felt. I den forbindelse tager hun på adfærdskonsultationer hjemme hos hundeejere, der har den type problemer og holder jævnligt kurser for hundeejere og folk, der arbejder professionelt med hunde.
Lieve er især interesseret i diagnostik og behandling af hudlidelser og har desuden tandbehandling som sit speciale. Hun har videreuddannet sig inden for begge felter og klinikken råder over udstyr til moderne tandbehandling som fx. tandrøntgen.